Årsberetning 2019

DOF Københavnsafdelingen

Køge Lokalgruppe

 

 

Årsberetning for 2019

 

Lokalgruppen

Gruppen fungerer selvstændigt under Lokalafdelingen for Københavnsområdet med ansvar for den tildelte pulje og afvikling af egne arrangementer.

Gruppen består af Gitte og Allan Kruse, Mogens Samuelsen, Bjarne Bo Jensen, Henning Skjelborg, Helge Hansen og Marta Bagoly Grun.

Vi fører en logbog, hvor alle vore aktiviteter er registreret.

 

Ture

Vi har afholdt 10 ture (3-8 timers varighed) i lokalområdet med Henning, Søren Mygind, Bjarne, Marta, Gitte og Allan som turledere.

Vi begyndte året i Vestsjælland, derefter havde vi to ørneture. Den ene, en bustur til Skåne, den anden i private biler til Vestsjælland.

De andre ture strakte sig fra Køge sydstrand, Stevns, Stigsnæs, Reersø,  Falsterbo og Fyledalen.

Deltagerantallet var mellem 6 – 36.

 

Vi havde deltaget i projektet Aktiv Sommer i Stevns Kommune ved en tur for skolebørn til Ølsemagle Revle med kun 3 deltagere.

Vi havde lavet og opsat en vandrefalkekasse på Køge kirke med hjælp fra de ansatte ved Køge kirke. Det er 4. år i træk, at vi har vandrefalk på Køge kirke. Desværre endnu uden yngleresultat.

 

Vi var med til indvielsen af det nye boardwalk ved Kirkestien ved Strøby. Fra vi kontaktede Stevns Kommune til indvielsen gik der 3 år.

  

Aftenarrangementer

Vi har haft 2 aftenarrangementer i årets løb:

–  Senegal ved Stig Jensen

–  Bulgarien og den Nordlige Grækenland ved Jørn Gissel

 

Deltagerantallet var 22 og 14.

 

Generelt

Det naturpolitiske arbejde varetages fortrinsvis af kommunerepræsentanten Søren Mygind og suppleant Bjarne Bo Jensen. Søren er DOF repræsentant i Det Grønne Råd i Køge og Bjarne er suppleant.

Vi har afholdt 4 gruppemøder i år. På møderne diskuterer vi vores programmer og hvordan vi kan få flere deltagere til vores ture. Evt. andre måder at reklamere for vores arrangementer på.

Vi har været med i gruppens 16 årige liv og prøver at holde begejstringen oppe.

 

Vi synes, at vi har et godt socialt sammenhold og vores arrangementer er meget ”nede på jorden”, hvor alle kan være med og hvor der altid er plads til nybegyndere og dumme spørgsmål.

På vores aftenarrangementer møder vi mange medlemmer, der kommer langvejs fra.

 

Mål for 2020

Målet for 2020 er at holde det samme aktivitetsniveau, og tiltrække flere nye medlemmer.

 

Køge Lokalgruppen v/ Marta Bagoly Grun